Slip Kreativiteten Løs i Hjemmet med Spraymaling

En konsol du kan have med dig overalt
9. september 2021
Kreativitet og Læring er Essensen af Leg
6. oktober 2021

Hvis din bolig skal føles som et hjem, så er det vigtigt, at du sætter dit personlige præg på tingene. Det er nemlig hele forskellen på en sjæleløs lejebolig, og et sted du virkeligt føler dig hjemme. Det er ikke møblerne eller farverne på væggene der gør forskellen: det er alle de personlige elementer. De ting i hjemmet der på en eller anden måde er et udtryk for din egen personlighed og smag. Det er svært at beskrive helt præcist hvad det er: specielt fordi alle mennesker er så forskellige. Men din mavefornemmelse kan let fortælle dig, om du har formået at gøre din bolig hjemlig eller ej. Føler du dig godt tilpas? Føler du, at du er i din egen lille hule, og kan være helt dig selv? Eller har du samme følelse, som når du sidder i et hotelværelse på en ferie? Selv de lækreste hotelværelser har ikke en hjemlig følelse: de er nemlig upersonlige.

Der er mange forskellige måder du kan bringe noget personlighed ind i hjemmet på. Du kan købe små pyntegenstande eller lignende, som virkeligt tiltaler dig. Mange ynder at finde den slags nips-genstande på loppemarkeder og lignende. Det er dog ikke alle, der er til den slags: og det er også okay. Det der tiltaler dig, er det du skal købe. Målet et trods alt, at gøre boligen til et sted, hvor du føler dig hjemme.

Møbler og kunstværker kan også være med til at skabe en personlig atmosfære. Igen handler det om at vælge ting, som dugodt kan lide. Du bør helt og aldeles glemme alt om mode-trends og lignende, når du er på jagt efter inventar, der skal skabe en hjemlig følelse. Enhver indretningsarkitekt kan fylde dit hjem med moderne ting: men kun du kan vælge ting, der vil gøre boligen hjemlig.

Der er dog én ting, der skaber en stærkere hjemlig følelse, end noget som helst andet. Den ting er de hjemmelavede ting. Når du skaber noget med dine egne hænder, så er det ultra-personligt. Det passer ikke bare til din personlighed og stil: det er et direkte produkt af de to. Der er ikke noget mere hyggeligt, end at kigge rundt i sit hjem, og genkende sit eget kreative arbejde.

Der er igen mange forskellige måder, at man kan udtrykke sig kreativt på. Jeg kan på det varmeste anbefale, at slippe kreativiteten løs med spraymaling. Du kan bruge spraymaling til at give nyt liv og kulør til de kedelige møbler. Det er både let og hurtigt at male den slags over med spraymaling, og kræver ikke den store tid eller erfaring. Du kan også bruge spraymaling på et lærred, og dermed skabe dine egne kunstværker. Du kan arbejde med alle de forskellige farver du har lyst til, og dermed skabe personligt inventar, der virkeligt gør boligen hjemlig.