Sko til Kvinden der Ønsker en Minimalistisk Livsstil

Hvad skal du give i mandelgave?
27. december 2020
Kogebøgerne der Har Farvet Den Danske Madkultur
8. april 2021

Der er mange forskellige teorier (og konspirations-teorier!) om hvordan moden virker. Det er da også kun naturligt, at folk er nysgerrige omkring det: moden er jo et levende fænomen der ser ud til at være i konstant forandring. Det er samtidig noget, der er fyldt med mystik: ingen kan forudsige hvad der vil være moderne om 5 eller 10 år. Selv hvis man forsøger at gætte på hvordan moden vil se ud næste år, vil man have stor sandsynlighed for at ramme helt ved siden af. Hvis man engagerer sig rigtigt meget i mode, så vil man hurtigt finde ud af, at det er lige dele videnskab og kunst. Der er visse aspekter af moden der er ganske logiske, og som følger en udvikling der er til at forstå. Disse let forståelige og rimeligt forudsigelige tendenser blandes dog med det kreative og kaotiske. Tøj er ikke bare noget vi har på for at opfylde nogle lavpraktiske behov: det er en meget lille del af den måde, vi bruger tøj på i dag. Moden er det udvidede begreb, hvor vores beklædning aktivt bruges til at signalere noget til vores omverden. Vi kan signalere vores værdier, vores tilhørsforhold og alt muligt andet igennem det tøj vi tager på, og nogle gange i det tøj, vi vælger at undlade at bruge. Bare tænk på, hvordan feministerne brændte deres BH’er af: det var et stærkt signal der blev sendt igennem et aktivt valg om ikke at bære noget bestemt tøj. Moden er altså kompleks, fordi vi mennesker er komplekse, og vi bruger moden som  et værktøj til at kommunikere vores komplekse synspunkter til resten af verden.

Der er dog altid nogle, der mener, at de har en simplere forklaring på moden. Nogle postulerer eksempelvis at ”mode” blot er et opfundet begreb: at der sidder nogle mennesker et eller andet sted og dikterer moden, og så bare kaster nok reklame-penge efter det, til at overbevise alle os almindelige mennesker om, at vi er nødt til at følge moden. Altså en ren og skær pengemaskine.

Den vanvittige teori må dog siges at være blevet godt og grundigt modbevist i den seneste mode-tendens: det er nemlig minimalisme der trender lige nu. Folk har fået øjnene op for, at det evigt voksende forbrug ikke er noget der reelt gør os glade, og at det tværtimod har en masse negative konsekvenser. Nu går vi altså efter kvalitet over kvantitet, og forsøger at minimere mængden af ting vi ejer. Det er der næppe nogen elitær konspiration der har planlagt: der er ikke mange penge i at overbevise andre om minimalismens goder.

Et af de bedste eksempler på minimalismens succes må siges at være gabor sko. Gabor har nemlig valgt at tage minimalismen til sig på dybere vis, end bare at lave flotte og minimalistiske designs. Sko fra Gabor er lavet til at være komfortable og stilfulde og alsidige. Du kan altså nøjes med ét par flotte Gabor sko, og så er du faktisk godt klædt på til hvad som helst. En kvinde der kun ejer et enkelt par sko må da helt sikkert siges, at opfylde selv de skrappeste definitioner af minimalisme.