Se slankere ud med disse 20 tips

Spar 500 kalorier om dagen og tab dig
15. juni 2017
Klæd dig efter din kropstype og fremhæv din figur
15. juni 2017

Med det rette tøj kan du skabe en helt ny figur og fremstå slankere og højere end du er. Her er 20 tips til hvordan du skaber en slankende garderobe.

 

Toppe der slanker

1. Brug toppe eller bluser, der er mørkere i siderne og mere lys i midten, da det giver et smallere udtryk.

2. Find toppe, der får der optisk får din overkrop til at syne længere. Det kan være med lange toppe eller tunikaer, eller find overdele med diagonale eller lodrette striber. Tilføj en figursyet jakke eller cardigan, der skaber en tydelig talje.

3. Vær forsigtig med at sætte et bælte i taljen på dine kortere overdele. Det kan nemlig få dine hofter til at virke bredere.

4. Brug en v-udskæring eller mønstre der går ned i en spids foran. Det får din hals til at se slank og lang ud. Undgå toppe med bådudskæring eller rund hals, da det bare giver dig en kort, bred hals.

5. Brug lag-på-lag stilen hvis du har en stor barm eller kraftige arme. Det vil med det samme få dig til at virke slankere.

 

Bukser der slanker

6. Hvem ønsker ikke lidt længere ben? Ved at vælge bukser med lodrette striber, vil dine ben syne længere. Det er underordnet hvilken brede striberne har – bare de er lodrette. Vandrette striber og mønstre vil derimod gøre at din underkrop syner bredere.

7. Vælg ensfarvede bukser i mørke farver. Det giver dig en smallere og længere figur. Vælger du bulser i lyse farver eller med tydelige mønstre og store lommer, vil du komme til at se lavere og bredere ud.

8. Hvis du gerne vil have capribukser på, må de ikke skære på det allerbredeste på læggen. Det vil bare f dine ben til at se kraftigere og kortere ud.

9. De mest slankende bukser, skal have smalle bukseben, så de ben syner tyndere og længere. Du skal ikke vælge bukser med vidde, da de blot vil give den modsatte effekt.

Jakker der slanker

10. Vælg altid figursyede blazerer i mørke farver som sort, brun, mørkegrå og marineblå. De vil få hele din overkrop til at se slankere ud.

11. Brug kun jakker, der er korte eller dækker hele din bagdel. Jakker, der skærer din bagdel over i to, kan få dig til at se kompakt ud.

12. Afhængig af om du har brede eller smalle skuldre, skal du vælge bestemte typer jakker for at få et slankt udtryk. Smalle skuldre bliver mere harmoniske med jakker med stort revers, men ønsker du at få dine skuldre og overkrop til at virke smallere, bør du vælge jakker uden revers og med dyb v-udskæring.

13. Vær forsigtig med jakker, der har store påsyede lommer på siden eller ved brystet. De vil bare få dig til at se bredere og større ud.

 

Kjoler der slanker

14. Vælg kjoler der fremhæver din figur uden at sidde stramt. Du kan bælge kjoler der har let balloneffekt eller som har plisseringer på underdelen. Brug ikke kjoler, der har strut og vidde fra taljen, da de bare får dig til at virke større og bredere.

15. Kjoler der slutter på det bredeste på dine lægge, vil få dine ben til at ligne stolper. Lange kjoler, der går helt ned til anklen, vil få dig til at se lavere og mere firkantet ud.

16. Hvis du har en kjole på med små mønstre, kan du bruge den sammen med en mørk cardigan, så dine arme syner slankere og din overkrop fremstår smallere.

17. Store smykker, kan få dig til at se slankere ud.

 

Sko der slanker

18. Hvis du synes du har store fødder, skal du vælge sko i mørke farver.

19. Når du bruger spidse sko med høje hæle, kommer dine bed til at se længere og slankere ud. Bruger du derimod sko med runde snuder, vil din fod virke buttet.

20. Undgå sko, der er tynde ankelremme. De får din fod til at se kraftigere ud. Vil du gerne have sko med remme, bør du vælge sko med brede remme, der krydser over din fod.

Billigeboxershorts banner