Sådan Forandrede Efterskolen Jonatan fra Genert til Udadvendt

Den Første Sportsvogn til at Tæmme Danmark
8. marts 2020
Ubevidst Arrogance er Din Største Fjende som Huskøber
10. april 2020

Vi mennesker kan godt lide at lægge ting i kasser, og sætte mærkater på dem: det gør det hele nemmere at have med at gøre, og forsimplet derfor vores liv. Vi gør det i høj grad også med os selv, og vores identitet. Nogle føler at deres stjernetegn er en vigtig del af hvem de er: til at starte med læser de horoskoperne, og bider blot mærke i, hvad der ser ud til at passe på dem selv. Men efterhånden som de får større og større tiltro til, at horoskoperne og stjernerne altid har ret, så begynder de på et måske ubevidst plan at indrette sig efter horoskoperne, frem for at vente og se, om horoskoperne passer på dem. Det bliver altså en selvopfyldende profeti på den måde, hvilket dem der skriver horoskoper sikkert er vældigt glade over. Der er dog også mindre ekstreme grader af denne form for ”mærkning” af os selv. For Jonatan Nielsen fra Næstved blev der i en ret tidlig alder sat et navn på en essentielt del af hans personlighed: han blev kaldt for introvert. Som han forstod det dengang, så var nogle mennesker født udadvendte og elskede at omgive sig med en masse mennesker, mens andre var ført introverte, og foretrak at bruge tid for sig selv. Jonatan brugte ofte tid alene, og kunne hurtigt blive overvældet af skræmmende sociale situationer. Han fandt det faktisk rart, da han fandt ud af, at det bare var sådan han var som person: det var blot en medfødt del af hans personlighed, og sådan var det.

Med tiden blev Jonatan dog mere modig og eventyrlysten. Han begyndte at stå på skateboard, og her holdt han sig aldeles ikke tilbage! Der var mange hudafskrabninger, og situationer hvor han nemt kunne have brækket en arm eller et ben. Men han var frygtløs, og blev ved med at skubbe grænsen for, hvad der var muligt for ham på et skateboard.

Denne følelse af vovemod og selvsikkerhed kunne også mærkes i sociale situationer. Han var mere tryg ved nye mennesker, og var ikke længere for genert til at sige sin ærlige mening. Men han holdt sig alligevel tilbage, og forblev stille i disse situationer. Han brugte også meget tid alene, selvom han ofte blev inviteret til fester og andre arrangementer. Det føltes bare ikke som om det ville være ”ham” at tage til den slags: han var jo en introvert. Det var i hvert fald et ord, han i mange år havde brugt til at beskrive sig selv. Og vi vil jo gerne være nogenlunde konsistente med hvem vi er som mennesker.

Men da Jonatan tog på Vandel Efterskole forandrede det hele sig. Pludseligt var han omgivet af nye mennesker hele tiden, og det gik op for ham, at han faktisk virkeligt nød det. Han følte sig mere glad og energisk, end han nogensinde havde oplevet tidligere, og introvert var ikke længere et ord, hverken han selv eller hans venner ville sige passede på ham.

Der er sikkert mennesker der er mere introverte af natur end andre, og det er kun godt, at vi mennesker er så forskellige. Men vi skal passe på, at vi ikke lader et ord eller mærkat definere os: det er vigtigt at udfordre vores billede af os selv en gang imellem, og opdage hvem vi virkeligt er. En efterskole er et meget naturligt sted at gøre dette, hvilket er en af de mange grunde til, at unge mennesker får virkeligt meget ud af deres efterskoleophold.