Man Kommer Længst ved at Tage Ansvar for Sit Eget Liv

Alle Forsøger at Undgå Et Eller Andet i Diæten
17. september 2019

Min mor er vist det, man kalder for en vaskeægte rugemor. Hun var utroligt overbeskyttende, og gjorde alt hvad hun kunne for, at mit liv skulle være så nemt og problemfrit som muligt. Det er jeg på sin vis utroligt taknemlig for. Jeg ved nemlig, at dette behov for at beskytte mig er et direkte udtryk for hendes store kærlighed til mig. Findes der nogen bedre følelse her i livet, end at være elsket? Men som de fleste nok ved, så har det også visse negative konsekvenser, når et barn bliver pakket ind i vat på den måde. Problemerne plejer for alvor at ramme i det øjeblik barnet bliver kastet ud i den virkelige verden: første skoledag.

Da jeg startede i skolen havde jeg aldrig rigtigt oplevet nævneværdige udfordringer. Hvis der var noget jeg havde brug for, så bad jeg bare min mor om at ordne det. Hvis noget virkede uretfærdigt, så sikrede min mor lynhurtigt, at der blev rettet op på det. Jeg havde det her indtryk af, at verden var indrettet på en måde, så alt bare ville gå glat for mig. Men sådan er det altså ikke i skolen.

Pludseligt var jeg i helt nye rammer. Jeg var omgivet af andre børn, som havde deres egne idéer om hvem der var i centrum: og det var i hvert fald ikke mig. Der var også lærer, som mente at jeg skulle gøre som de sagde. Værst af alt, så var min mor slet ikke i lokalet! Der var ikke nogen jeg kunne gå til for at få hjælp. Ingen der så de udfordringer jeg stod overfor, eller de uretfærdige ting der skete. Ingen der kom løbende og gjorde mig til centrum af universet igen.

Det var hårdt, men det var helt sikkert sundt. Jeg ved virkeligt ikke hvor jeg var endt i dag, hvis jeg ikke var blevet konfronteret med virkeligheden dengang. Derfor skræmmer det mig, når jeg hører om curlingbørn i dag. Forældre er begyndt at blande sig i hvordan skolen behandler deres små guldklumper, eller vælger måske endda at hjemmeskole dem, så de kan blive ”beskyttet” så længe som muligt. Men det er ikke rigtig beskyttelse: det er en illusion om sikkerhed.

Den eneste rigtige måde at sikre sig på er, at tage ansvar for sit eget liv. Man er nødt til at møde virkeligheden på virkelighedens præmisser, og så tilpasse sig. Det var den strategi jeg endte med at finde som barn, og den har fulgt mig lige siden. Jeg kan tage vare på mig selv, og møder uretfærdighed med selvsikkerhed – ikke med gråd eller raseri. Hvis jeg er træt af at chefen læser med over skulderen, så opsætter jeg sikker email. Hvis jeg ikke får den løn jeg fortjener, så beder jeg om en lønforhøjelse eller finder mig et bedre betalt job. Jeg har ikke brug for, at nogen kommer og tager mit parti: jeg har lært at tage ansvar for mig selv.