Kreativitet og Læring er Essensen af Leg

Slip Kreativiteten Løs i Hjemmet med Spraymaling
27. september 2021

Der er noget ganske fascinerende over, at observere sit barn der er i gang med at lege. Når vi når en vis alder, så holder vi nemlig typisk selv op med at lege. Vi bruger i stedet tiden på pligter, arbejde og hobbyer. Den helt frie leg, som børn ganske naturligt tiltrækkes af, er altså noget vi har en tendens til at miste med alderen. Det kan derfor være utroligt befriende, at genopdage den frie leg, ved at se sit barn engagere sig i det.

Det giver os selvfølgeligt også en lyst til, at støtte vores barn i sin leg. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at det er sundt for barnet at lege. Man kunne måske fristes til at tro, at leg udelukkende handler om underholdning. Det er i hvert fald sådan vi voksne mennesker tænker på leg eller lignende aktiviteter. Det er en aktivitet, der modsat arbejde eller huslige pligter, ikke er produktiv. Det er ren og skær underholdning, og der er ikke et mål med det som sådan. Men for et barn er det anderledes. Den skarpe opdeling imellem leg og arbejde er nemlig ren og skær illusion. Det er noget vi mennesker selv har fundet på, fordi mange moderne jobs ikke er særligt spændende. Men barnet spilder skam ikke tiden, når det leger. Det er derimod fuldt ud engageret i en aktivitet, der er ufatteligt produktiv.

Når et barn leger, så arbejder det hårdt på, at forstå verden omkring sig. Modsat den typiske skole-elev, så finder barnet dog læringen sjov og motiverende. Læring igennem leg er nemlig helt uden friktion. Man behøver ikke at sætte sig ned, og tvinge sig selv til at være fokuseret. Man slipper bare kreativiteten løs, og ser hvad der sker! Et barn der leger, er et barn der er på opdagelse ude i verden. Det prøver tanker og idéer af, og lærer af disse eksperimenter. Det er igennem leg, at barnet udvikler en forståelse for sin omverden og sine medmennesker.

Et godt spørgsmål er så, hvordan vi bedst støtter vores barn i denne læringsproces. Her kan vi ganske enkelt tage udgangspunkt i essensen af leg: kreativitet og læring. Alle typer af aktiviteter og legetøj, der kan støtte kreativitet og/eller læring, er altså værd at overveje. Jo ældre barnet bliver, jo tættere bør legetøjet lægge sig op af det virkelige liv.

For piger der snart nærmer sig teenage-årene, kan sminkedukker eksempelvis være en rigtig fornuftig form for legetøj. Det er meget almindelige for teenage-piger at gå med make-up, og det kan være noget af en omstilling. Men hvis dit barn allerede har erfaring med at lægge make-up på en sminkedukke, så er det pludseligt en langt mere glidende overgang. Her er der altså en meget tydelig sammenhæng imellem legetøjet, og de udfodringer, som barnet kommer til at møde i den virkelige verden.