Er Nye Virkelig Biler Altid et Tegn på Midtvejskrise?

Folk Hader på Biler Fordi det er Nemt – Men Det er Dumt!
4. juni 2019

Jeg sad for nyligt på en café med en gruppe af mine gode venner, og vi snakkede på livet løs, om alt imellem himmel og jord. Pludselig faldt snakken på min kammerats nabo, der lige havde købt ny bil. Vi går alle sammen rigtigt meget op i biler, så man skulle tro at vi alle ville savle over naboens nye Renault Clio, og måske være bare en anelse misundelige. Men til min overraskelse tog samtalen en anden drejning. Hans køb af bilen blev kaldt for en ”midtvejskrise”, og folk grinede af ham.

Jeg er klar over, at det nok bare var en måde at håndtere vores misundelse på. Ingen har lyst til at føle sig jaloux, så det er nemmere bare at finde en måde, at gøre grin med andre på, så man kan smile lidt for sig selv i stedet. Det er ganske barnligt, men vi sad jo bare og hyggede os, så ingen skade sket. Jeg er dog i den alder, hvor jeg selv kunne ske at blive mistænkt for at sidde i en midtvejskrise, og jeg vil nødigt have at det skal holde mig tilbage fra at købe en ny bil, hvis det er det, jeg gerne vil.

Man kan se på statistikkerne, at der er et overvældende antal mænd, der køber en ny bil lige omkring det tidspunkt de rammer de 40-50 år. Det kunne jo tyde på, at midtvejskrisen er en afgørende faktor. Men det er jo kun tilfældet, hvis der ikke er andre gode forklaringer på, at der købes ny bil lige præcis på dette tidspunkt i folks liv. Så jeg besluttede mig for at overveje, om der kunne være andre ting på spil her.

Det gik op for mig, at der er masser af gode grunde til at købe en ny bil når man rammer den alder. For det første, så er det cirka i den alder, at ens børn er blevet gamle nok til at flytte hjemmefra. Hvis man har børn, så har man regnet dem ind i sit bilkøb på et eller andet tidspunkt. Man har måske måtte vælge sin drømmebil fra, fordi sportsbiler sjældent har et bagsæde, og købt en familiebil i stedet. Beslutningen om at købe en Renault Clio kan altså være blevet truffet mens man var i sine 30’ere, men blevet udskudt på grund af praktiske ting omkring ens familie. Når nu disse ting ændrer sig, og børnene er flyttet hjemmefra, jamen så kan man endelig tage handling på sin drøm. Det er altså ikke en krise: det er blot en længe ventet handling, som nu har de rette forudsætninger.

Så der er masser af gode grunde til at købe en ny bil, uanset om man er 20, 30, 40 eller 50 år gammel. Vi gør ikke os selv nogen tjenester ved at pege fingre af folk, og specielt ikke når det bare er fordi vi er misundelige.