En guide til indretning af dit nye køkken

Messe
Skab den perfekte messestand
16. april 2018
Gave mand
5 gaver til den moderne mand
20. april 2018
Ny køkken

Står du og skal til at have nyt køkken, og mangler du gode råd, inspiration eller egentlig bare gerne vil læse lidt om boligindretning, så er du kommet til det rette sted. Det kan nemlig hurtigt komme til at virke som en umulig labyrint at finde rundt i, og det er ikke altid lige let at gennemskue, hvilken retning man skal gå. Først og fremmest handler det om at udvælge et tema eller en stil, som passer ind i både resten af boligen, men også til hvilket formål køkkenet skal anvendes til. Der skal tages stilling til, om der er tale om et familiekøkken med god rummelighed og møbler i børnevenlig højde, eller om man ønsker et køkken af lidt mere professionel karakter, hvor der lægges vægt på effektivitet og godt udstyr. Når man har valgt hvilken retning man vil gå rent stilmæssigt, er det næste skridt at vælge møbler. Der er naturligvis en del basismøbler, som bør indgå i alle køkkener. Her er der tale om køleskab, komfur, køkkenskabe, skuffer, bordplader, køkkenvask og opvaskemaskine.

 

Ser vi eksempelvis nærmere på bordplader, er der nemlig mange forskellige slags at vælge imellem. Materialet består enten af træ eller sten, og udvalget strækker sig lige fra eg til ask, og fra sandsten til marmor. Når man skal vælge bordplade, kan det være en god ide at overveje anvendeligheden. For eksempel kræver en bordplade af træ lidt mere pleje end en bordplade af sten. Den skal nemlig olieres fra tid til anden, og den er også mere udsat, hvis man for eksempel spilder noget, der kan være svært at få af igen. Det er i situationer som disse, at en bordplade af sten ville egne sig bedre. Alt i alt kan det altså være en god ide at overveje om man ønsker en smart og flot bordplade af træ, eller en praktisk og holdbar bordplade af sten.

 

Hvis vi vender blikket mod en anden hård hvidevare, kan man kigge nærmere på komfuret, som også udgør en væsentlig del af køkkenet. Der er ligeledes mange forskellige komfurer at vælge imellem. Nogle har flere funktioner end andre, og udseendet varierer naturligvis også fra komfur til komfur. Her kan valget eksempelvis stå mellem et glaskeramisk komfur eller et induktionskomfur. De fås også i forskellige størrelser, så der er noget for ethvert køkken. Et par andre muligheder er bl.a. massepladekomfuret, et fritstående komfur eller man kan gå den traditionelle vej, og vælge et gaskomfur. Det handler altså om at bestemme sig for en stil eller et tema, som man så vil indrette sit køkken efter. På den måde opnår man et køkken, hvor de forskellige elementer og komponenter er i harmoni med hinanden, og giver et fantastisk udtryk.