Det Fortæller Møblerne på Kontoret om Dig og Din Virksomhed

Jakke
Sådan Vælger du Din Vinterjakke til Årets Vinter
18. december 2017
Digital firma
Sådan Driver de Disruptive Teknologier Forbrugermarkedet
28. december 2017
Møbler

Har du nogensinde overvejet, hvilket førstehåndsindtryk folk får, når de besøger din virksomhed? Det vil nok overraske dig, hvor meget kontormøblerne faktisk siger om din virksomhed, det sekund nogen træder ind af døren.

Du får aldrig mulighed for, at ændre dette første indtryk. Det kan derfor godt betale sig, at bruge et øjeblik på, at tage et kritisk kig på de kontormøbler, der er på kontoret og arbejdspladsen.

Uanset om du har et privat rum til dig selv, eller et stort kontorlokale til mange medarbejdere, kan et par udvalgte designer kontormøbler gøre hele forskellen, imellem et kedeligt og ”dødt” miljø og et miljø der inspirerer de ansatte og vækker deres kreativitet.

Et typisk eksempel er de gamle træborde, uhyggelige og ukomfortable kontorstole og et ur på væggen der ikke har haft batterier i sig det sidste år. Det er ikke noget, der siger noget særligt positivt om din virksomhed. Men moderne skriveborde, komfortable Hay stole og et iøjnefaldende ur på væggen, kan forandre selv det simpleste rum til et førende kontorlokale.

Glem ikke, at du også kan trække disse udgifter fra i skat, så der er virkelig ingen undskyldning for, at du ikke har ting af god kvalitet på kontoret!

God kvalitet kontormøbler behøver heller ikke at koste din virksomhed en formue. Alt du behøver er et par udvalgte hay møbler. Skrivebord og stole er det indlysende sted at starte. Ofte behøver du ikke meget mere end det, plus et frisk lag maling på væggene, og et rent tæppe eller lamineret gulv.

Indretning af dit kontorlokale med rene, enkle, skriveborde og komfortable stole, er den perfekte løsning for de fleste virksomheder. I mellemtiden kan du med fordel få efter mere ekstravagante skrivebord designs, læderstole og elegante ure til dit private kontor. Hvis det er her du inviterer potentielle kunder ind, for at lukke handlerne, er det hurtigt pengene værd at have et imponerende kontor.

Afhængigt af din branche, dit budget og de tjenester du tilbyder, kan du også gå efter et mindre traditionelt kontor tema. Et godt eksempel er en virksomhed, jeg besøgte for nyligt, der var gået over til at have en rustik og industriel tilgang til deres kontorer. De havde møbleret deres arbejdsområde med metalborde i industriel stil. Deres reoler og lamper lavet af rustikt træ, og gulv og vægge var lavet af røde mursten. Der var alle mulige former for indendørs planter, rundt i kontoret. Alt i alt gik de efter at skabe en følelse af “råmaterialer” – med tanken om, at folk i virksomheden så blev inspireret til at ”bygge noget”. De fleste virksomheder i Danmark lever af, at deres ansatte kan komme op med nye innovative idéer. Det kræver, at folk er i stand til at starte fra bunden: så hvorfor ikke sætte dem i et rum, hvor de er omgivet af rå-materialer, så det er den måde de tænker på?