De Gode Manerer Lærer Man i Hjemmet

Biler
Læg En Strategi for Din Kørsel og Spar Penge i Benzin
6. februar 2019
Hvad Hvis Du Kunne Donere Penge Til Dig Selv
16. maj 2019
Smiler

Vi hører konstant om, hvordan ”ungdommen nu til dags” ikke har nogen manerer. Det er dog en lidt sjov beskyldning, når nu manerer er noget man lærer i hjemmet: hvis de unge ikke opfører sig ordentligt, så er det fordi os gamle ikke gør vores arbejde godt nok. Det er da også ganske tydeligt, hvordan ansvaret har flyttet sig ekstremt meget i folks bevidsthed. Ingen har lyst til at stå til ansvar for noget som helst i dag: hverken for os selv, eller vores børn. Når man tager til skole-hjem samtaler i folkeskolen, og man får at vide barnet har dårlige vaner eller manerer, så er der mange forældre der straks peger fingre af lærerene og siger, at det er deres skyld.

Hvordan kan det nogensinde være en undervisers skyld, at dit barn ikke opfører sig pænt overfor andre mennesker? Evnen til at omgive sig med andre mennesker, og opføre sig godt, er noget man gerne skal have lært før man starter i skole! De er i skole for at lære at skrive, læse og regne. Når det kommer til opdragelse, er det dit ansvar som forælder, at sikre det bliver gjort på en ordentlig måde.

Ofte skal der faktisk slet ikke så meget til, men vi er alligevel for dovne eller skræmte til at gøre noget. Børn har det med at kopiere vores egen adfærd, og hvis de ser, at ingen tager ansvar for deres egne handlinger, så gør de det selvfølgeligt heller ikke. Hvis de ved et uheld ødelægger noget porcelæn fra Royal Copenhagen, så får de straks skylden, selvom det er den voksne der burde have indset, at det nok ikke var særligt smart at lade barnet spise sine kiks af den fine porcelæn. Nu er barnet blevet skældt voldsomt ud over noget, som de ikke forstår. Hvad lærer de af det? De ser, at verden er uretfærdig, og at man for alt i verden skal skyde skylden væk fra sig selv, så hurtigt som muligt. Ellers sidder man med problemet, og så får man skæld ud.

Hvis vi som voksne bare begynder at tage ansvar for os selv, om vores nærmeste, så vil det automatisk smitte af på de unge. Hvis et barn ødelægger en tallerken ved et uheld, så er det bare at sætte sig ned, og forklare hvem der gjorde hvad forkert: ”Det var ikke godt, at du tabte tallerkenen. Jeg burde dog ikke have fundet det fine porcelæn frem, når nu det ikke er en særlig anledning. Lad os bruge det almindelige porcelæn nu, men stadig være lidt mere forsigtige”. Så simpelt, men det kræver at man er villig til at indse sine egne fejl, og ikke skyde skylden på alt og alle omkring sig.