4 fordele ved at hækle i sin fritid

Boligindretning
Bolig: Fra tilfældig og upersonlig stil til ægte skandinavisk
22. oktober 2018
Tømre
2 gode grunde til at uddanne sig som tømrer
16. december 2018
Hækle

Har du nogensinde overvejet at lære at hækle? Der er mange ting, man kan give sig til i sin fritid, men de fleste overvejer slet ikke hækling. Det er formentlig fordi, de ser det som noget kedeligt, der kun kan underholde oldgamle kvinder med gråt hår og tusindvis af rynker. Det er imidlertid slet ikke tilfældet, da det faktisk er blevet mere populært blandt en bestemt gruppe unge mennesker: Nye mødre og fædre. Ja, det er rent faktisk begge køn, der laver den slags, som man måske før i tiden ville kalde for kvindearbejde. Ligestilling ses flere og flere stedet i vores samfund og det er da dejlig, at det også gælder mange af de fritidsaktiviteter, det før kun var kvinder, som nød godt af. Hvis du ikke er overbevist endnu, så læs med her, hvor vi beskriver fire fordele ved at hækle i sin fritid.

Det er først og fremmest en sjov aktivitet. Der er masser at lære og så kan det faktisk være ganske udfordrende. Modsat strikning er det nemlig noget, hvor man skal koncentrere sig meget mere, hvis man arbejder på noget, der ikke er helt trivielt. Man kan desuden nemmere lave nogle flotte mønstre, så man ender hurtigere ud med noget, man har lyst til at vise frem til andre end sin familie.

Mange dropper det, fordi de hellere vil bruge tid sammen med andre mennesker. Hækling kan dog sagtens være en social aktivitet. Ligesom der findes strikkeklubber er der også nogle, der sætter sig sammen og hækler. Det er da en meget mere interessant måde at bruge sin tid på end bare at snakke. Det lyder desuden til, at du er den type, der nemt kommer til at kede sig. I så fald kan hækling give dig noget at lave, mens du sidder i toget, venter på en ven eller af en anden grund er begrænset i, hvad du kan lave.

Det er desuden nogen som alle kan lære og det koster ikke mere, end hvad garn og hæklenål koster. Det vil altså sige, at du kan invitere hvem som helst til at hækle sammen med dig, hvis du virkelig bliver bidt af det. Du kan gøre det sammen med din 5-årige nevø eller 90-årige bedstemor eller dine venner fra skolen eller jobbet.

Sidst men helt sikkert ikke mindst er det afstressende. Det er flere gange blevet påvist, at strikning og hækling giver de samme meditative fordele som meditation, omend i mindre omfang. Det er altså ikke bare spild af tid, men derimod en langt bedre brug af sin tid end at se fjernsyn eller spille et eller andet tilfældigt spil på sin smartphone. Med hækling udvikler du dig samtidig med, at du giver din hjerne en chance for at slappe af.